Hvad er psykoterapi?

Mette Egeberg

Velkommen til – mit navn er Mette

Har du brug for én at tale med om de svære ting i livet? Og vil du helst tale med én, som du ikke kender i forvejen? Måske du så kunne have lyst til at tale med mig… 

Samtaleterapi kan give mulighed for at bearbejde alle de tanker, følelser og kropsfornemmelser, som vores liv opfyldes af – bevidst og ubevidst.

Du kan læse mere her på hjemmesiden om hvem jeg er, og hvad jeg kan tilbyde.

Mønstre er en del af livet

Mælkebøtter kan vokse op igennem asfalt. De bruges derfor ofte, som symbol på mennesker som er mønsterbrydere. Det kan være rigtig svært at bryde med mønstre, som man ikke længere ønsker i sit liv – man bliver ved med at gøre de samme ting, selvom man godt ved, at noget andet ville være bedre for én. 

Samtaleterapi kan give mulighed for at bryde med mønstre, du ikke længere ønsker i dit liv. Selvom vi mennesker ofte kan have mønstre, som kan virke til besvær og måske ligefrem destruktive, så er de nemlig oftest opstået af en god grund. Vi kan leve vores liv uden at være klar over, at det pågældende mønster måske ikke længere er nødvendigt. I vores samtaler kan vi sammen blive klogere på dine mønstre og kaste lys på nye muligheder.

Et trygt og tillidsfuldt rum

Det allervigtigste i terapien er, at du oplever, at vores relation er tryg og tillidsfuld.

Samtalen

Samtale er den primære metode i terapi hos mig. Med den skaber vi mulighed for at se og forstå tingene på nye måder.

Terapi på mange måder

Vi kan lave terapi stående og gående, telefonisk eller online. Vi kan tegne, meditere og visualisere. Vi kan være i naturen. Kun fantasien sætter grænserne.

Hvad er ID Psykoterapi?

Psykoterapi kan være mange forskellige ting. Her kan du læse nærmere om den terapiform, som mit studie er bygget op omkring.

ID psykoterapi er en identitetsorienteret psykoterapi, hvor vi arbejder med alle de forskellige dele, som vores personlighed består af – både dem som vi kender, og dem som vi lærer at kende undervejs i terapien.

ID psykoterapi er også en helhedsorienteret terapiform, som inddrager terapeutiske redskaber fra flere forskellige retninger i stedet for at lade sig begrænse af én enkelt psykoterapeutisk retnings teori og metode.

Det er en 4-årig uddannelse, som har eksisteret siden 1998, og som hvert fjerde år evalueres efter de tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeutuddannelser. Du kan læse meget mere ved at klikke på linket herunder.